ET TANKEVÆKKENDE FOREDRAG OM PERSONLIG UDVIKLING

Lars Mygind med foredraget: Livet, latter og tankefeltterapi

Nu har du chancen for at opleve Lars Mygind, med sit tankevækkende foredrag om personlig udvikling og vækst. Foredraget er fagligt funderet i Lars’ mangeårige arbejdede med tankefeltterapi, emotionel frihedsteknik og METAsundhed. Lars Myginds baggrund i fra skuespil, erhvervsliv og terapiverdenen og hans sans for humor sætter ham i stand til at formidle emnet på en vedkommende måde, der med garanti vil give alle noget at grine af og tænke over.

D. 17 Maj kl. 19:00

Lars Mygind er en af landets største kapaciteter inden for de hastigt voksende terapiformer Tankefeltterapi (TFT) og Emotionel Frihedsteknik (EFT). Ved foredraget: Livet, latter og tankefeltterapi kommer han rundt om de overordnede teorier, og han præsenterer et verdensbillede, som for mange vil være helt nyt og overraskende.

Som søn af Jytte Abildstrøm, bror til Peter Mygind og efter 10 års ledererfaring samt 10 år som skuespiller har han en baggrund, der sætter ham i stand til at fastholde og rykke ethvert publikum. Oplev eksempelvis i løbet af foredraget, at Lars demonstrerer brugen af TFT/EFT på frivillige fra publikum. Det er ikke ualmindeligt, at angst og ”kroniske” smerter fjernes i løbet af kort tid. Foredraget har allerede opnået stor succes og fulde huse. Det skyldes ikke blot det kontroversielle tema, som gør op med mange års videnskabeligt paradigme, det skyldes også, at Lars Mygind er særdeles underholdende at være i selskab med.

De seneste ti år har Lars Mygind arbejdet med alternative helbredelsesformer. Tankefeltterapi stødte han på, da han mødte en tankefeltterapeut på et kursus i åndedrætsterapi. Han blev så begejstret, da han oplevede den direkte og meget positive effekt behandlingen havde på en bekendts angst, at han tog uddannelsen selv. Efter at have lært TFT stiftede han senere bekendtskab med EFT, og i 2002 startede han Dansk Skole for Tankefeltterapi.

Tankefeltterapi er en kombination af meridianstimulation, som kendes fra akupunktur, og samtaleterapi. I TFT/EFT bankes der blidt på bestemte meridianpunkter, mens personen fokuserer på det psykiske ubehag eller den fysiske smerte. Disse teknikker er meget effektive. Omkring 80 procent oplever en lindring af ubehaget, mens ca. 50 procent bliver kureret. Lars Mygind benytter i dag en kombination af TFT og EFT.

Under foredraget vil Lars Mygind demonstrere TFT/EFT på frivillige fra publikum.

Siden Lars Myginds første foredrag i midten af firserne år siden er det blevet til flere hundrede foredrag i Dannark og udlandet. Læs mere på www.mygind.dk og www.tankefeltterapi.dk

Har du problemer med tilmeldingen til foredraget?
–  Tag kontakt til Orangeriet Elisaholt på 21 84 01 40

Scroll to Top